Folkeskolen
Er du ansat i folkeskolelærer eller børnehaveklasseleder i Varde Kommune? Find information om din løn, lønseddel og arbejdstid.

Løn
Hovedparten af lønnen fastsættes centralt ved overenskomstforhandlingerne, men der er også en mindre del af lønnen, der fastsættes ved aftaler mellem Varde Lærerkreds og Varde Kommune.
Der er central aftalt lønstigning efter 4, 8 og 12 års arbejde som lærer eller børnehaveklasseleder.
Du kan læse mere om den centralt aftalte del af lønnen på dlf.org
Arbejdstid
Lærere og børnehaveklasselederes arbejdstid følger A20 - arbejdstidsaftalen mellem KL og LC samt lokalaftalen mellem Varde Lærerkreds og Varde Kommune.
Grundlæggende udregnes lærernes arbejdstid som tiden mellem start- og sluttidspunkt for arbejdstiden.
Undervisningen binder på forhånd den største del af lærernes arbejdstid, og den nødvendige tid til individuel forberedelse er vigtig for den enkelte. Derudover er der en lang række andre opgaver, f.eks. fælles forberedelse, teamsamarbejde og andre opgaver i tilknytning til undervisningen.
Lokalaftalen fastlægger, at alle lærere og børnehaveklasseledere til egen forberedelse af undervisningen skal have mindst 4 timer hver uge, som man selv bestemmer placeringen af. Derudover fastlægger skolens leder efter drøftelse med tillidsrepræsentanten, hvordan arbejdet tilrettelægges på skolen, herunder hvor meget den enkelte lærer selv kan tilrettelægge.
Man skal have en opgaveoversigt, hvor alle de opgaver, man skal løse i løbet af skoleåret fremgår. Her skal også fremgå det forventede timetal til undervisning, forberedelse og andre større opgaver.
Har du spørgsmål til din opgaveoversigt eller din arbejdstid i øvrigt, kan du få hjælp hos din tillidsrepræsentant eller Varde Lærerkreds.
Du kan læse mere i lokalaftalen for lærernes arbejdstids i Varde Kommune